Avocado-salsa

1 Rødløg
4 tomater
6 Avocadoer
saft af 1 Limefrugt
½ bdt persille

Hak løget fint. Halver tomaterne og fjern kernerne ud (De skal ikke bruges) skær tomatkødet i små tern.

Halver avocadoerne på langs og fjern stenen, skrab det grønne frugtkød ud med en ske, og skær det i tern. Pres limesaften over, så de ikke bliver brune.

Hak persille fint, og bland alle ingredienserne sammen i en skål.

Butterdejstærte med oksekød

2 fed hvidløg
400 g oksefars
chilipulver efter smag
1 tsk spidskommen
2 peberfrugter
1 bdt forårsløg
2 tomater
250 g creme fraiche
2 æg
200 g revet cheddar
2 ruller butterdej

tilbehør:
300 g Creme Fraiche
300 g blandet salat

Brun oksefars på panden, hvidløg presses i farsen. Chilipulver smages til samt spidskommen. Smag til sidst med salt og peber.

Skyl grøntsagerne, fjern de hvide hinder og kerner fra peberfrugter, og skær dem i små tern. Snot forårsløg fint – du kan gemme lidt til pynt. Skær tomaterne i tynde skiver.

pisk creme fraiche, æg og halvdelen af cheddar sammen og krydr med salt og peber.

Læg butterdejene på hver sin bageplade beklædt med bagepapir. Fold kanterne op hele vejen rundt og prik bundene med en gaffel.

Fordel æggemassen på bundene, og fordel oksekødet ovenpå. Top med peberfrugt og resten af cheddar. slut af med at fordele tomatskiverne ovenpå.

Bag tærterne ved 200 grader i ca 20 minutter.

Inden serveringen top med salat og cremefraiche og evt. forårsløg.

Avocado-kyllingesalat

3 kogt kyllingefileter (kogt i hønsebouillon)
3 avocadoer
125 g creme fraiche
saft af 1 1/2 limefrugt
½ stort løg
1 tomat
1 peberfrugt
½ bdt. persille
6o g majs
salt

Riv eller skær kyllingekød i strimler.

halver avocadoerne, og fjern sten og skræl. Kom avocadokødet op i en skål, og mos det grundigt med en gaffel. Tilsæt cremefraiche og limesaft.

Hak løg, tomat, peberfrugt og persille fint. Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt.

Server med salat til sandwichbrød, wraps eller på rugbrød.

Tunmousse med kaviar

  • 2 ds. tun i vand
  • 1 løg
  • 1 citron
  • 1½ dl creme fraiche 18 %
  • 3½ blade husblas
  • 1½ dl piskefløde
  • peber
  • 100 g rød kaviar
  • salathoved
  • 2-3 tomater
  1. Tunen kommes op i en sigte og vandet sigtes fra. Tunen mosses med en gaffel
  2. Løget rives og blandes sammen med tunen. Citronsaft, creme Fraiche og lidt peber tilsættes.
  3. Piskefløden piskes og kommes i tunblandingen.
  4. Husblasene udblødes og smeltes over vandbad. Når den er smeltet, hældes den i tunmoussen og til sidst tilsættes kaviaren forsigtigt.
  5. Den færdige mousse hældes i en randform, der stilles i køleskab, til den er stivnet.

Ved serveringen vendes tunmoussen ud på et fad. Salatblade lægges i midten af randen og udenom pyntes med tomatskiver. Serveres sammen med en lun skive toast

Kilde:Ude & Hjemme