Koldhævede morgenboller

25 g gær
5 dl vand (koldt)
1 dl femkornsblanding
1 dl havregryn
1 tsk flydende honning
½ tsk salt
200 g durummel
400 g mel
1 spsk olivenolie eller mælk

 

Gæren opløses i vandet og kornblandingen, havregrynene, honningen og saltet tilsættes.

Durummelet røres i først, derefter melet lidt ad gangen. Dejen hæver natten over i køleskabet med plastfolie over.

Dejen formes til boller, brug 2 spiseskeer dryppet i olie og lægges på en bageplade med bagepapir.

Bollerne hæver yderligere halv time.

De bages i forvarmet ovn i ca. 20 minutter ved 220 grader. I bunden af ovnen kan der evt. sættes en lille ildfast fad med vand, så der kommer meget damp i ovnen