- 600 g kartofler
- 300 g gulerødder
- 1⁄4 spidskål
- 1 rødløg
- 4 dl fløde
- 1 dl mælk
- 2 tsk salt
- peber
Farsbrød
- 1 rødløg (lille)
- 500 g hakket svine- og kalvekød
- 1 tsk salt
- 25 g rasp
- 1 æg
- peber
Derudover
- evt. lidt persille som pynt
Forvarm ovnen til 200 grader.
Skræl kartofler og gulerødder, og skær begge dele i mundrette stykker. Skyl spidskål, og snit det – husk at fjerne stokken i midten. Pil rødløg, og snit det fint. Kom alle grøntsagerne op i et ildfast fad.
Tilsæt fløde, mælk og salt, og krydr med peber. Bland det hele godt, og sæt fadet i ovnen i 10 minutter.
Pil rødløget til farsbrødet, og hak det fint. Bland det sammen med hakket svine- og kalvekød, salt, rasp og æg, og krydr farsen med peber. Form det til et farsbrød. Tag fadet med grøntsagerne ud af ovnen, og læg farsbrødet ovenpå. Steg det yderligere 35-40 minutter, til farsbrødet er gennemstegt, og grøntsagerne er møre.
Drys evt. med lidt persille inden servering.