- 3 kyllingefileter
- 2 1⁄4 spsk oregano
- saft af 3⁄4 citron
- 3 spsk olivenolie
- 1 1⁄2 fed hvidløg
- salt
- peber
Øvrigt fyld
- 1 peberfrugt
- 1⁄2 agurk
- 1 rødløg
- 2 tomater
- 100 g feta
- 75 g blandet salat (skyllet)
Dressing
- 1 fed hvidløg (lille)
- 250 g creme fraiche
- salt
- peber
Derudover
- 6 pitabrød
Kom kyllingefileterne op i en frysepose sammen med oregano, citronsaft og olivenolie. Pil hvidløg, riv det fint, og kom det i posen. Krydr godt med salt og peber, og vend det hele godt rundt, så kyllingen er dækket af krydderierne.
Steg kyllingefileterne på en pande ved middelvarme i ca. 7-8 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Du kan også stege dem i ovnen ved 220 grader i ca. 25-30 minutter.
Skyl peberfrugten, og skær de hvide hinder og kerner fra. Skær peberfrugten i tern. Skyl agurk og tomater, og skær også disse i tern. Pil rødløget, og snit det helt tyndt. Skær feta i mindre stykker.
Riv hvidløg fint, og rør det sammen med creme fraiche til en hvidløgsdressing. Smag til med salt og peber.
Varm pitabrødene efter anvisningen på pakken. Skær kyllingefileterne i tynde skiver, og fyld dem i de lune pitabrød sammen med de øvrige ingredienser og hvidløgsdressingen.