- 1 kg kartofler
- 1 spsk olie
- salt
- peber
- 1⁄2 spidskål
- 2 porrer
- 600 g mornaysauce
- 1⁄2 dl mælk
- 350 g kyllingeinderfilet
- ca. 5 skiver bacon
Forvarm ovnen til 220 grader.
Skræl kartoflerne, og skær dem i små mundrette stykker. Kom dem op i et ildfast fad, og vend dem med olie samt salt og peber. Sæt fadet i ovnen, og steg kartoflerne i 20 minutter.
Skyl spidskål, og snit det fint – husk at fjerne stokken i midten. Rens porrerne grundigt, og snit også disse fint. Rør mornaysauce og mælk sammen.
Tag fadet ud af ovnen, og tilsæt spidskål, porrer og mornaysauce. Krydr med lidt ekstra salt og peber, og vend det godt rundt.
Skær eller klip baconskiverne over på midten, og vikl en halv skive om hver kyllingeinderfilet. Læg kyllingen i fadet, og sæt fadet tilbage i ovnen. Lad det hele stege i yderligere 20 minutter, evt. med grillfunktionen tændt de sidste 3-4 minutter, så baconen bliver sprød på toppen.